Fødselsdepression eller almindelige baby blues? Sådan kender du forskel
Efter en fødsel er det helt normalt at opleve følelsesmæssige udsving. Kroppen har været igennem noget stort og det samme har sindet. Men hvordan ved du om det, du mærker, er en naturlig del af overgangen til moderskabet eller om det er tegn på, at du har brug for støtte?
Nedenunder guider jeg dig igennem de mest almindelige efterfødselsreaktioner (som man by the way også gerne må få hjælp og sparring til!) og reaktioner, som kan være lidt mere alvorlige - også på sigt - og hvor det er ret vigtigt at få rakt ud efter hjælp.
Almindelige efterfødselsreaktioner
I ugerne efter en fødsel er det almindeligt at opleve:
Grådlabilitet – du kan græde uden helt at vide hvorfor eller over de underligste ting. Det skyldes, at du lige nu gennemgår den største hormonelle forandring i et menneskeliv. Det er helt normalt, at følelserne sidder lidt uden på tøjet. Story time: I dagene efter fødslen af min ældste datter græd jeg et par gange, fordi jeg savnede min jordemoder. Det var faktisk en af grundene til, at jeg valgte at blive doula - for at give andre nybagte mødre muligheden for at kunne ses igen og tale fødslen igennem med et andet vidne til den livsomvæltende begivenhed.
Træthed og søvnforstyrrelser - det kan være svært for dig at falde i søvn eller blive i søvnen. Også selvom barnet sover. Du må godt være træt, selvom dit barn har et godt sovehjerte.
Overvældelse – følelserne svinger og det hele kan føles meget stort.
Usikkerhed – "Gør jeg det godt nok?" er en helt almindelig tanke, som biologisk set har været ret vigtig for spædbørns overlevelse.
Tankemylder – særligt om barnets trivsel og din egen rolle som mor. Lyt til din intuition hvis du fornemmer, at dit barn ikke trives.
Katastrofetanker - “Tænk hvis jeg kom til at kaste eller tabe mit barn ud gennem vinduet!” er en helt normal (og beskyttende) tanke. “Jeg har lyst til at kaste mit barn ud gennem vinduet!” kan også være en helt normal tanke, hvis du er i søvnunderskud, barnet græder på 3. time og du godt ved med dig selv, at du selvfølgelig aldrig ville gøre det.
Manglende appetit eller øget appetit - særligt hvis du ammer kan din appetit (og tørst) være meget forandret.
Disse reaktioner er en del af det, man ofte kalder baby blues og skyldes bl.a. hormonelle ændringer og den store livsomvæltning. De fleste oplever, at det letter i løbet af de første par uger.
Tegn på at du har brug for hjælp
Hvis du genkender dig selv i noget af nedenstående – og det står på i mere end 2-3 uger, eller bliver mere intenst – så er det vigtigt at række ud:
Du føler dig vedvarende trist, tom eller opgivende
Du har svært ved at knytte dig til dit barn
Du føler dig meget alene, selvom du ikke er fysisk alene
Du har tanker om, at dit barn ville have det bedre uden dig
Du oplever voldsom angst, uro i kroppen eller panikanfald
Du har svært ved at sove, også når barnet sover, selvom du er udmattet
Du oplever tvangstanker (fx billeder af at gøre skade på dig selv eller barnet) som skræmmer dig - “Jeg skal aktivt kæmpe imod mig selv for ikke at kaste mit barn ud gennem vinduet” er ikke en normal tanke og kræver, at du søger hjælp med det samme
Du trækker dig fra andre og føler dig helt afkoblet
Du genoplever fødslen som noget skræmmende eller overvældende
Disse symptomer kan være tegn på en efterfødselsreaktion, der kan vise sig som f.eks. fødselsdepression, angst eller PTSD. Det er mere almindeligt end man tror. Og der findes hjælp, som virker.
Det er ikke din skyld. Og du behøver ikke klare det alene.
Der er mange årsager til, at man udvikler en efterfødselsreaktion – og ingen af dem handler om, at du ikke er god nok. Det kan ramme enhver, uanset hvor ønsket graviditeten har været, eller hvor meget man elsker sit barn.
Det vigtigste er, at du ikke går alene med det for længe. Jo før du får støtte, jo lettere bliver det at finde dig selv og dit overskud igen.
Har du brug for nogen at tale med?
Som psykolog og doula hjælper jeg kvinder i overgangen til moderskabet – også når det føles svært. Du behøver ikke vide præcis, hvad du har brug for, for at tage det første skridt.
Kontakt mig her og lad os tage en uforpligtende samtale om, hvordan du har det og hvordan jeg kan støtte dig.
Du fortjener at blive mødt med omsorg. Det er ikke svaghed at række ud. Det er styrke.