Mødrekredsen
– gratis fællesskab og støtte i overgangen til moderskabet
Et månedligt online rum for mødre, der vil prioritere tid til sig selv midt i den vilde, rolige, sårbare, ødelæggende, genopbyggende, fantastiske efterfødselstid
Mødrekredsen - et trygt fællesskab for mødre
Efterfødselstiden er en af de mest transformerende perioder i livet, men den kan også være fyldt med udfordringer og følelser, der kan være svære at navigere i. Mange mødre oplever en enorm glæde og kærlighed, men der kan også dukke tanker og følelser op, som kan virke overvældende. Pludselig oplever man at være træt helt ind i sjælen, på en måde man aldrig har været før. Eller man føler en underlig form for ensomhed på trods af, at man døgnet rundt er sammen med et andet menneske. Eller en helt ny slags vrede, der gør, der man får lyst til at kaste med ting og råbe af et lille spædbarn, der bare græder og græder - selvom man tidligere har tænkt, at man aldrig ville blive “sådan en mor”.
Hvis du står midt i denne overgang, kan det være en kæmpe lettelse at vide, at du ikke er alene. I Mødrekredsen skaber vi et trygt og nærende fællesskab, hvor du kan finde ro, spejling og støtte i din moderskabsrejse.
Hver måned mødes vi online til en time med refleksion, visualiseringer, skriveøvelser og fælles samtale om de mange følelser og forandringer, der opstår i overgangen til moderskabet. Der er ingen binding - du deltager blot de måneder, hvor temaet taler til dig.
Oversigt over fremtidige emner i Mødrekredsen ses længere nede på siden.
Næste møde er d. 12. maj kl. 20-21. - Fødselsfortællinger. Vi deler ud af vores erfaringer og reflekterer over hvordan fortællingerne om vores fødsler påvirker starten på moderskabet.
Giv dig selv et pusterum i moderskabet. Udfyld nedenstående formular - så sender jeg dig et link til deltagelse. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i Mødrekredsen!
Praktisk information
Hvornår?
En mandag hver måned mødes vi kl 20-21. Næste gang er den 12/5.
Du er naturligvis velkommen til at hoppe til eller fra undervejs, hvis dit barn kræver det.
Tilmelding
Kontakt mig her eller udfyld formularen ovenover.
Hvor?
Mødet foregår online gennem hjemmesiden Whereby - så du kan deltage hjemmefra og evt. med dit spædbarn i armene, Du modtager et link i en mail inden mødet.
Du får brug for
En computer med stabil internetforbindelse.
Webcam og mikrofon.
En notesbog samt et skriveredskab.
Sørg også gerne for snacks, te/kaffe, fodbad, et varmt tæppe eller hvad du ellers har lyst til.
Hvor meget?
Det er ganske gratis at deltage i Mødrekredsen.
Andet
At deltage med video er påkrævet, da det ellers bliver for sårbart at dele ud af sig selv til et sort billede på skærmen. Til gengæld behøver du hverken have været i bad eller have skiftet fra nattøj. Kom som du er <3
Spørgsmål?
Kontakt mig gennem formularen øverst på siden eller send en mail til kontakt@psykologannafrost.dk
Fremtidige temaer
-
Generelt
Hver måned vil vi samles i en gruppe, hvor vi sammen udforsker et specifikt tema. Du vil blive guidet gennem øvelser, der hjælper dig med at bearbejde og reflektere over de følelser, du oplever som ny mor. Det er ikke kun møder, hvor du lærer – det er også en oplevelse af at blive holdt om, støttet, set og at vokse personligt.
-
D. 12/5: Fødselsfortællinger
Vi mødes for at dele og reflektere over vores fødselsoplevelser. At tale om ens fødsel kan være både helende og styrkende. Din fødselsoplevelse lever i din krop og kan forme dit moderskab på måder, du måske ikke er bevidst om. I denne mødegang skaber vi et trygt rum til at dele og reflektere over fødslen – uanset om den var smuk, svær eller begge dele.
Gennem visualisering, skrivning og fælles refleksion får du mulighed for at give plads til din oplevelse og finde ro i din fødselsfortælling. Her får du mulighed for at sætte ord på din oplevelse, få indsigt i andres fortællinger, og opdage, hvad der kan være forbundet med din egen fødselshistorie
-
D. 16/6: Mindfulness i moderskabet
“Husk at nyde det!” siger alle. Men hvordan gør man lige det?
Som ny mor er det let at blive opslugt af hverdagens udfordringer og det konstante fokus på barnet. I denne måned vil vi arbejde med mindfulness, så du kan finde ro og nærvær i nuet. Du vil få redskaber til at håndtere stress og finde balance, så du kan tage bedre vare på dig selv og din nye rolle.
-
D. 11/8: Jæger-samler-moderen
Denne mødegang tager udgangspunkt i nyere evolutionspsykologi og bl.a. undersøger vi gennem en visualiseringsøvelse, hvorfor dit nervesystem reagerer, som det gør på overgangen til moderskabet.
I denne måned vil vi udforske din indre urkvinde – en vis, kraftfulde og intuitiv side af dig, som har så stor en indflydelse på hvordan du oplever moderskabet. Vi vil arbejde med at genfinde forbindelsen til din indre styrke og intuition, og hvordan du kan bruge denne energi i din nye hverdag som mor.
-
D. 15/9: Sorg i moderskabet
Moderskabet kan indebære mange forskellige oplevelser for sorg eller ked-af-det-hed – eksempelvis i form af (tidligere) tab, forventninger til sig selv eller andre, der ikke bliver indfriet, eller et oplevet tab af den kvinde, du var, før du blev mor. Måske simpelthen bare gråd som følge af komplet udmattelse.
Vi vil skabe et rum, hvor vi tør være kede af det sammen, begræde de ting eller mennesker, vi har mistet og samtidig undersøge, hvilken rolle ked-af-det-heden skal spille i vores individuelle hverdag.
-
D. 13/10: Vrede i moderskabet
Vrede er en følelse, som mange mødre oplever, men måske ikke altid ved, hvordan de skal håndtere. Det kan føles meget skamfuldt at være vred på et lille, forsvarsløst spædbarn, og derfor er det ikke et emne, der bliver talt ret meget om.
I denne måned vil vi udforske, hvad vrede kan fortælle os, og hvordan vi kan bruge den konstruktivt. Du vil få værktøjer til at turde mærke og forstå denne følelse i en tid, hvor du ofte er presset på både krop og sind.
-
D. 10/11: Glæde i moderskabet
Trods alle de udfordringer, der følger med moderskabet, findes der også øjeblikke fyldt med glæde, nærhed og kærlighed. Det er typisk i de små, glædesfyldte øjeblikke, hvor vi føler os mest forbundne til vores barn.
Vi vil arbejde med at forstærke de positive følelser og blive mere bevidste om de små, magiske øjeblikke i vores hverdag.
-
D. 8/12: Grænsesætning og forventninger i moderskabet
Julen er fyldt med traditioner, forventninger og krav – men hvordan skaber du en højtid, der føles god for dig og din familie? I denne særlige julemødegang sætter vi fokus på grænsesætning, egne behov og hvordan du kan vælge med hjertet i en tid, hvor det ofte handler om at gøre alle andre glade.
Gennem refleksion, visualisering og skriveøvelse finder vi frem til, hvad der virkelig betyder noget for dig i julen og hvordan du får markeret dine grænser.
Hvorfor deltage i mødrekredsen?
Mødrekredsen er ikke bare små mini-kurser i moderskab – det er en helhedsoplevelse, der vil hjælpe dig med at forstå og værdsætte den transformation, du går igennem som mor. Uanset om du føler dig overvældet, usikker eller bare har brug for støtte, vil kredsen give dig:
Støtte fra et fællesskab: Du vil møde andre mødre, som deler de samme oplevelser og tanker som dig. I vil komme til at spejle jer i hinanden og føle jer styrket af fællesskabet.
Redskaber til personlig udvikling: Gennem visualiseringer, skriveøvelser og fælles refleksioner får du konkrete redskaber, der hjælper dig med at håndtere dine følelser og navigere i moderskabet på en mere balanceret måde.
En dybere forståelse af moderskabets kompleksitet: Du vil få indsigt i de mange facetter af moderskabet og lære at acceptere og omfavne både de svære og de smukke øjeblikke.
Tid til dig selv: I en travl hverdag med en nyfødt kan det være svært at finde tid til refleksion og selvomsorg. At deltage i Mødrekredsen giver dig mulighed for at tage dig den tid, du behøver, for at opleve mere balance og indre ro i din hverdag.
vil du være med?
Mødrekredsen er skabt til dig, der ønsker at blive støttet, forstået og mødt med empati i efterfødselstiden. Det er for dig, der har lyst til at finde et reflekterende fællesskab med andre mødre, samtidig med at du får konkrete værktøjer til at navigere i din nye rolle som mor.
Tilmeld dig i formularen øverst på siden eller kontakt mig her, og kom med i et fantastisk moderfællesskab. Jeg glæder mig til at møde dig!