Fødselsforberedelse.
Fødslen er en af livets største overgange. Mange gravide glæder sig, men uro, tvivl eller angst er helt naturligt.
Jeg kombinerer psykologisk viden med konkrete redskaber, så du kan gå ind til fødslen med tryghed, ro og selvtillid.
Vi arbejder med både det mentale og det kropslige, så du kan føle dig mentalt forberedt til fødslen. Du får:
Forståelse for fødslens hormoner og hvordan du kan udnytte dem til at skabe ro under veerne og hjælpe fødslen på vej.
Øvelser til veerne. Konkrete redskaber til at håndtere smerte, finde ro og lade kroppen arbejde med i stedet for imod.
Kontrol og tryghed. Vi undersøger, hvordan du kan føle dig mere i kontrol under fødslen, også selvom du ikke kan styre alt.
Fødselsplan. Vi skriver et brev til jordemoderen med dine ønsker, så du føler dig set og hørt under fødslen.
Målet er, at du kan møde fødslen med styrke, nærvær og ro.
Mentale og kropslige redskaber
Fødselspartnerens rolle.
Din fødselspartner er en vigtig del af fødslen. Derfor lægger jeg stor vægt på at inddrage partneren i forberedelsen. Sammen får I konkrete redskaber til, hvordan partneren kan støtte dig under veerne, kommunikere med jordemoderen og hjælpe dig med at holde fokus og ro gennem hele fødslen.
På den måde bliver fødselsoplevelsen et fælles projekt, hvor I begge føler jer bedre rustet.
Praktisk information.
Varighed: 2-3 timer
Pris: 2000 kr. inkl. moms
Sted: I min klinik på Rådhustorvet 13, st. 8700 Horsens eller hjemme hos dig (inden for 30 minutters kørsel fra Horsens).