Psykolog Anna Frost

Barselspakken.

Fem sessioner hvor jeg som psykolog og doula følger dig gennem en af livets største omvæltninger.

Barselspakken giver mulighed for:

  • Én kendt fagperson, der følger dig gennem graviditet og barsel

  • Både psykologisk og kropslig støtte

  • Fleksibilitet i hvordan sessionerne bruges

  • Støtte hjemme hos dig, i min klinik eller online

Kontinuerlig støtte til dig, der snart står midt i moderskabets omvæltning.

Du vil gerne skabe de bedste betingelser for en god start på moderskabet (måske for anden eller tredje gang) og føle dig set, grebet og støttet i den vilde omvæltning, det er at stå med et nyfødt barn i armene.

Du savner at have én fagperson, der kender dig og dine behov og som forstår at møde dig med den ro og omsorg, du har brug for.

Barselspakken er mit tilbud til dig, der vil have tryghed, fleksibilitet og professionel støtte præcis dér, hvor du er. Her får vi mulighed for at lære hinanden at kende gennem din barsel og du kan booke mig til det, du har brug for - hvad enten det er samtaleterapi, fødselsforberedelse eller rebozolukning.

Som både psykolog og doula har jeg unik erfaring med, hvad der hjælper til en tryg og rolig start på moderskabet:

  • Kontinuerlig støtte: En fagperson, der har mødt moderen under graviditeten og har talt om ønsker og usikkerheder for fødsel, efterfødselstid og forældreskab allerede inden barnet er født, kan være guld værd og findes desværre ikke rigtig i vores sundhedssystem. En kendt fagperson skaber tryghed, kontinuitet og mulighed for, at der kan handles hurtigt på det, der er vigtigt for moderen.

  • Samarbejde og respekt: At lære at stole på sig selv, sine instinkter og sin egen dømmekraft i moderskabet kræver, at man bliver set, hørt og mødt med respekt for hvem, man er og hvilken situation, man står i. At blive mødt i øjenhøjde og uden fordømmelse eller mistillid kan være afgørende for at udvikle en tro på sine egne evner.

  • Praktisk og kropslig støtte: Mange nybagte mødre har stor gavn af omsorg, der ikke kræver noget til gengæld. Støtte, der ikke handler om at andre holder barnet, imens moderen gør rent, men om at give moderen plads til at trække vejret, hvile og føle sig grebet sammen med sin baby. Praktiske opgaver, aflastning eller blid kropslig omsorg giver ro og rum til at kunne håndtere den omskiftelige hverdag.

  • Fleksibilitet: Barselsdage kan ikke planlægges ned til mindste detalje. Derfor må både mennesker og planer omkring moderen være fleksible i deres forventninger til hvad og hvornår hun kan. At moderen kan blive mødt lige dér, hvor hun befinder sig netop i dag, kan være afgørende for, hvor meget hun kan give sig hen til uforudsigeligheden i sin nye rolle.

Barselspakken er særligt til dig, hvis:

  • Du har et ønske om én fast fagperson, som følger dig gennem både graviditet og barsel

  • Du har et ønske om kontinuitet og tryghed, fremfor at møde nye fagpersoner i hver kontakt

  • Du har et ønske om at skabe de bedst mulige betingelser for en rolig start på moderskabet

  • Du tidligere har haft en oplevelse af at stå meget alene i barselstiden og ønsker at få en anden start på moderskabet denne gang

  • Du har behov for både psykologisk støtte og kropslig omsorg i overgangen til moderskabet

  • Du har et ønske om støtte, der kan tilpasses løbende, alt efter hvad der bliver mest relevant for dig undervejs

Hvad pakken indeholder:

5 sessioner à 60 minutter, der kan bruges præcis som du ønsker under din barsel:

  • Samtaleterapi

  • Fødselsforberedelse

  • Ammeforberedelse

  • Ritualer til overgangen

    • f.eks. mother blessing under graviditeten eller rebozolukning efter fødslen

  • Efterfødselsomsorg i dit eget hjem

    • f.eks. moxibustion, blid massage, praktisk hjælp eller fødselssamtale

Hvor og hvordan:
Vi mødes i min klinik i Horsens, hjemme hos dig, online - eller et mix, afhængigt af din situation.

Pris: 4.200 kr (5 sessioner for 4’s pris)

Eller send mig en mail på kontakt@psykologannafrost.dk

I tvivl om hvordan du kan bruge pakken?

Se eksempler på sammensætninger her:

5 × 60 minutter i løbet af din barsel for 4.200 kr.

Brug tiden på lige præcis det, du har brug for

Pssst… Barselspakken er også en oplagt barselsgave fra f.eks. de kommende bedsteforældre. Send mig en mail på kontakt@psykologannafrost.dk, hvis du gerne vil have barselspakken som gave.