Ydelser til din efterfødselstid.
-
Psykoterapi
Måske sidder du tilbage med en følelse af, at din fødsel ikke blev, som du havde håbet på - også uden at den nødvendigvis har været traumatisk?
Måske mærker du efterfødselsreaktioner som tristhed, uro eller en følelse af at være overvældet?
Måske fylder tankerne og bekymringerne så meget i din nye hverdag, at det er svært at finde ro i moderskabet?
Det er almindeligt at opleve stærke følelser efter en fødsel. Mange nybagte mødre kæmper med fødselsreaktioner, tvivl eller følelsen af utilstrækkelighed. Du er ikke alene og du behøver ikke bære det hele selv.
I terapien skaber vi et trygt rum til at mærke efter, sætte ord på og forstå, hvad der rører sig i dig. Vi undersøger, hvad der er på spil, og hvordan vi kan arbejde med dine tanker og mønstre, så du kan finde mere ro og fodfæste i dit moderskab.
Psykoterapi foregår online, hjemme hos dig eller på en gåtur (evt. med barnevognen)
Pris for 60 min.: 1050 kr.
-
Moderomsorg (post partum doula)
Mange nybagte mødre oplever selv at føle sig som nyfødt i tiden efter fødslen. Kroppen er åben, sindet følsomt og verden omkring kan føles både overvældende og skrøbelig. Som mor holder og bærer du dit barn - men det er mindst lige så vigtigt, at du også bliver grebet, holdt om og får mulighed for at hvile dig.
Under min moderomsorg bliver du holdt, svøbt, vugget og masseret. Du får lov til at hvile, imens dit nervesystem falder til ro, og din krop næres med varme og omsorg. Når du lader dig blive taget kærligt af, kan du bedre give dit barn den tryghed og ro, det spejler sit nervesystem i.
Jeg tilbyder bl.a. en moxabehandling baseret på Traditionel Kinesisk Medicin, hvor varme og energi ledes tilbage til din krop - særligt din livmoder - for at støtte din heling og genopbygning.
Derudover indeholder moderomsorgen et varmt, duftende fodbad, beroligende massage af enten hænder eller fødder, et nærende måltid tilpasset din efterfødselskrop samt muligheden for at “lukke” din efterfødselskrop blidt med rebozotørklæder.Hvis du ønsker det, skaber vi også et trygt rum til at tale om din fødselsoplevelse - og alt det, der rører sig i dig.
Moderomsorg er altså din mulighed for at blive næret, opladet og mødret i en tid, hvor al opmærksomhed ellers er rettet mod barnet. Læs mere om min moderomsorg her.
Moderomsorgen foregår som udgangspunkt i dit hjem.
Pris for ca. 3 timer: 2000 kr. -
Mødrekredsen (online)
Et trygt, online fællesskab for dig, der mærker moderskabets dybe forvandling.
Et blive mor er en rejse, der påvirker både krop, sind og hjerte. I Mødrekredsen mødes vi online i en time én gang om måneden for at finde ro, spejle os i hinanden og skabe blide overgange i moderskabet. Hver session rummer en guidet visualisering, en skriveøvelse og fælles refleksion - alt sammen med plads til dig, som du er.Næste mødegang er d. 16/6, hvor vi dykker ned i temaet “Ro i moderskabet”.
Babyer er naturligvis velkomne.
Deltag uden binding ganske gratis - vælg de temaer, der kalder på dig.
Spørgsmål?
Jeg bor i Egebjerg ved Horsens og dækker bl.a. Ry, Skanderborg og Vejle. Ved længere afstand end 35 km vil der forekomme et kørselstillæg.
Alle priser kan opdeles i rater
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis der er noget, du er i tvivl om.