Mødrekredsen
– gratis fællesskab og støtte i overgangen til moderskabet
En månedlig online kvindecirkel for mødre, der vil prioritere tid til sig selv midt i det vilde, rolige, sårbare, ødelæggende, genopbyggende, fantastiske moderskab
Du elsker dit barn.
Men det betyder ikke, at du altid elsker det, moderskabet gør ved dig.
Måske føler du dig:
… alene med dine tanker, selvom du aldrig er alene fysisk
… usikker på, om det bare er dig, der har det sådan
… udmattet på en måde, der ikke kan soves væk
… i tvivl om, hvem du overhovedet er blevet til
Mødrekredsen er en pause fra præstation.
Et online-fællesskab, hvor du kan være mor uden at skulle gøre det hele rigtigt.
Et rum, hvor du ikke skal fikse noget – kun læne dig ind i ro, refleksion og andres genkendelige ord.
Scroll ned og læs mere om næste møde og kommende temaer
Næste møde er d. 16. juni kl. 20-21. - Ro i moderskabet. Vi laver et par refleksionsøvelser og undersøger sammen, hvordan vi kan møde os selv med mere venlighed i en tid, hvor det hele let kommer til at handle om barnet.
Praktisk information
Hvornår?
En mandag hver måned mødes vi kl 20-21. Næste gang er den 16/6.
Du er naturligvis velkommen til at hoppe til eller fra undervejs, hvis dit barn kræver det.
Tilmelding
Kontakt mig her eller udfyld formularen ovenover.
Hvor?
Mødet foregår online gennem hjemmesiden Whereby - så du kan deltage hjemmefra og evt. med dit spædbarn i armene, Du modtager et link i en mail inden mødet.
Du får brug for
En computer med stabil internetforbindelse.
Webcam og mikrofon.
En notesbog samt et skriveredskab.
Sørg også gerne for snacks, te/kaffe, fodbad, et varmt tæppe eller hvad du ellers har lyst til.
Hvor meget?
Det er ganske gratis at deltage i Mødrekredsen.
Andet
At deltage med video er påkrævet, da det ellers bliver for sårbart at dele ud af sig selv til et sort billede på skærmen. Til gengæld behøver du hverken have været i bad eller have skiftet fra nattøj. Kom som du er <3
Spørgsmål?
Kontakt mig gennem formularen øverst på siden eller send en mail til kontakt@psykologannafrost.dk
Fremtidige temaer
-
Generelt
Hver måned vil vi samles i en gruppe, hvor vi sammen udforsker et specifikt tema. Du vil blive guidet gennem øvelser, der hjælper dig med at bearbejde og reflektere over de følelser, du oplever som ny mor. Det er ikke kun møder, hvor du lærer – det er også en oplevelse af at blive holdt om, støttet, set og at vokse personligt.
-
D. 16/6: Ro i moderskabet
Husk at nyde det!” siger alle. Men hvordan gør man det midt i alt det nye og overvældende?
Som ny mor kan det føles som om al din energi går til at tage dig af barnet. Derfor kan det være svært at mærke dig selv og finde ro.
I denne måned mødes vi for at støtte dig i at komme lidt ned i gear og finde ind i et mere blødt og venligt sted i dig selv. Vi arbejder med små øvelser og refleksioner, der hjælper dig til at slippe presset og i stedet møde dig selv med mere tålmodighed, varme og omsorg – også når det hele er lidt rodet.
-
D. 11/8: Jæger-samler-moderen
Denne mødegang tager udgangspunkt i nyere evolutionspsykologi og bl.a. undersøger vi gennem en visualiseringsøvelse, hvorfor dit nervesystem reagerer, som det gør på overgangen til moderskabet.
I denne måned vil vi udforske din indre urkvinde – en vis, kraftfulde og intuitiv side af dig, som har så stor en indflydelse på hvordan du oplever moderskabet. Vi vil arbejde med at genfinde forbindelsen til din indre styrke og intuition, og hvordan du kan bruge denne energi i din nye hverdag som mor.
-
D. 15/9: Sorg i moderskabet
Moderskabet kan indebære mange forskellige oplevelser for sorg eller ked-af-det-hed – eksempelvis i form af (tidligere) tab, forventninger til sig selv eller andre, der ikke bliver indfriet, eller et oplevet tab af den kvinde, du var, før du blev mor. Måske simpelthen bare gråd som følge af komplet udmattelse.
Vi vil skabe et rum, hvor vi tør være kede af det sammen, begræde de ting eller mennesker, vi har mistet og samtidig undersøge, hvilken rolle ked-af-det-heden skal spille i vores individuelle hverdag.
-
D. 13/10: Vrede i moderskabet
Vrede er en følelse, som mange mødre oplever, men måske ikke altid ved, hvordan de skal håndtere. Det kan føles meget skamfuldt at være vred på et lille, forsvarsløst spædbarn, og derfor er det ikke et emne, der bliver talt ret meget om.
I denne måned vil vi udforske, hvad vrede kan fortælle os, og hvordan vi kan bruge den konstruktivt. Du vil få værktøjer til at turde mærke og forstå denne følelse i en tid, hvor du ofte er presset på både krop og sind.
-
D. 10/11: Glæde i moderskabet
Trods alle de udfordringer, der følger med moderskabet, findes der også øjeblikke fyldt med glæde, nærhed og kærlighed. Det er typisk i de små, glædesfyldte øjeblikke, hvor vi føler os mest forbundne til vores barn.
Vi vil arbejde med at forstærke de positive følelser og blive mere bevidste om de små, magiske øjeblikke i vores hverdag.
-
D. 8/12: Grænsesætning og forventninger i moderskabet
Julen er fyldt med traditioner, forventninger og krav – men hvordan skaber du en højtid, der føles god for dig og din familie? I denne særlige julemødegang sætter vi fokus på grænsesætning, egne behov og hvordan du kan vælge med hjertet i en tid, hvor det ofte handler om at gøre alle andre glade.
Gennem refleksion, visualisering og skriveøvelse finder vi frem til, hvad der virkelig betyder noget for dig i julen og hvordan du får markeret dine grænser.
Hvorfor deltage i mødrekredsen?
Mødrekredsen er ikke bare små mini-kurser i moderskab – det er en helhedsoplevelse, der vil hjælpe dig med at forstå og værdsætte den transformation, du går igennem som mor. Uanset om du føler dig overvældet, usikker eller bare har brug for støtte, vil kredsen give dig:
Støtte fra et fællesskab: Du vil møde andre mødre, som deler de samme oplevelser og tanker som dig. I vil komme til at spejle jer i hinanden og føle jer styrket af fællesskabet.
Redskaber til personlig udvikling: Gennem visualiseringer, skriveøvelser og fælles refleksioner får du konkrete redskaber, der hjælper dig med at håndtere dine følelser og navigere i moderskabet på en mere balanceret måde.
En dybere forståelse af moderskabets kompleksitet: Du vil få indsigt i de mange facetter af moderskabet og lære at acceptere og omfavne både de svære og de smukke øjeblikke.
Tid til dig selv: I en travl hverdag med en nyfødt kan det være svært at finde tid til refleksion og selvomsorg. At deltage i Mødrekredsen giver dig mulighed for at tage dig den tid, du behøver, for at opleve mere balance og indre ro i din hverdag.
Vil du være med?
Mødrekredsen er skabt til dig, der ønsker at blive støttet, forstået og mødt med empati i efterfødselstiden. Det er for dig, der har lyst til at finde et reflekterende fællesskab med andre mødre, samtidig med at du får konkrete værktøjer til at navigere i din nye rolle som mor.
Tilmeld dig i formularen øverst på siden eller kontakt mig her, og kom med i et fantastisk moderfællesskab. Jeg glæder mig til at møde dig!